Arbejdsknickers
Arbejdsknickers er blevet meget populære de senere år, og det er ikke mindst fordi, at tendensen inden for arbejdstøj følger de øvrige tendenser i samfundet. Knickers er populære som civilbeklædning om sommeren, og bukserne med trekvart benlængde har de senere år fået en opblomstring. Derfor er det ganske naturligt, at det også bliver en populær løsning, at trække i de lange shorts på arbejdsdagene i sommerhalvåret.
Ny teknologi og nye materialer betyder, at arbejdstøj hele tiden udvikler sig. Det betyder at det konstant bliver lettere at få arbejdstøj, der fungerer optimalt og mest komfortabelt til alle typer behov. Men nogle gange er det slet ikke så kompliceret. Ind imellem så er en variation på længden af bukseben nok. Med et par arbejdsknickers får du endnu bedre mulighed for at have den perfekte temperatur i løbet af arbejdsdagen om foråret, sommeren og sensommeren.
Beskyt knæene med knickers til arbejde
I sagens natur er der mere stof i et par knickers end i et par shorts, og det vil også sige, at der er mere plads til lommer og andre funktioner. Især er arbejdsknickers en rigtig god idé til folk, der ligger meget på knæ i løbet af en arbejdsdag. Både fordi de når ned over knæene, men også fordi det er plads til lommer på knæene og dermed plads til knæpuder.
Et stort udvalg af farvekombinationer
Nogle er i den situation, at de ikke kan undvære knæbeskyttelse overhovedet. For dem gør det virkelig en kæmpe forskel at kunne vælge knickers frem for lange bukser. Det er utroligt så stor en forskel det kan gøre for kropstemperaturen lige at have bare ankler og skinneben. Det er et af de steder på kroppen, hvor blodårerne løber tæt på huden, så hvis man kan få luft til ankler og skinneben kan det faktisk hjælpe med at holde en behagelig temperatur i resten af kroppen.
Udvalget af arbejdsknickers er stort og følger i hovedtræk det øvrige arbejdstøj i design, kvalitet, egenskaber og farver. Det vil sige, at de traditionelle branchefarver kan bibeholdes om sommeren, hvor malere ofte er klædt i hvidt, tømrere i kaki eller sort og VVS-folk i blåt. Men hvis du har valgt en helt særlig farve til arbejdstøjet, for at skille dig eller din virksomhed ud fra mængden, kan du næsten være sikker på, at du kan finde arbejdsknickers, der matcher. På den måde kan du bibeholde det visuelle kendemærke hele året.
Desuden fås arbejdsknickers i en lang række signalfarver, der betyder, at det er muligt at finde de rette knickers for langt de fleste typer af brancher, der har tradition for hi-vis farver. Det kan være folk der arbejder i trafikken eller andre meget befærdede steder som for eksempel lufthavne. Så der er i virkeligheden ingen grænser for hvilke brancher eller nicher, der kan drage nytte af alle de fordele, der er ved arbejdsknickers fra MASCOT. Både generelle fordele ved arbejdsbuksernes alsidighed og øget mulighed for komfort med den halvlange benlængde
Lige så mange muligheder som arbejdsbukser
Man kan sige, at der er så lille forskel på lange bukser og arbejdsknickers, at funktionerne og lommerne er stort set de samme. Der er stadig plads til alle almindelige lommer; forlommer og baglommer. Og alle de forskellige speciallommer til tommestok og værktøj og hængelommer til skruer og andre småting. Knickers kan uden tvivl understøtte de helt samme behov. Hvis ikke der er tale om helt specielle sikkerhedsbehov, så kan arbejdsknickers uden problemer erstatte de traditionelle arbejdsbukser.
Desuden fås arbejdsknickers i den helt samme kraftige kvalitet, som almindelige arbejdsbukser. (Hos MASCOT gælder garantien på 2 år for alle lynlåse og trenålssømme eksempelvis også for knickers) En kvalitet, hvor du kan regne med, at syningerne, lynlåse og andre funktionsdele er af høj kvalitet. En kvalitet der kan holde til den hårde medfart, de ofte kan få i løbet af en arbejdsdag, hvor der ikke er tid til at tage særligt hensyn til tøjet. Tværtimod skal påklædningen kunne tage hensyn til de opgaver, der skal løses. Så med et par arbejdsknickers skal du på ingen måde gå på kompromis hverken med funktion, kvalitet eller komfort.
Generelt er det en god idé at have alle benlængder – både de lange og de korte og dem midt imellem, fordi menneskers behov er forskellige. nogle går oftere i shorts end andre, og nogle bryder sig bare ikke om at have bare knæ, nogle vil gerne bruge overalls mens andre foretrækker arbejdsbukser. Så hvis du sørger for at have alle varianter i skabet, er der ganske god sikkerhed for, at du eller dine medarbejder kan få de bedst mulige arbejdsforhold hele året rundt. Ydermere vil man som virksomhed altid kunne bevare sin unikke profil lige meget om forskellige medarbejder vælger forskellige bukser.