Sikkerhedsstøvler

Sikkerhedsstøvler fås i mange forskellige former og med forskellige egenskaber. Generelt er teknologien og udbuddet af typer og materialekombinationer inden for sikkerhedsfodtøj eksploderet i de senere år. Det betyder, at man nu kan lave sikkerhedsstøvler, der ligner alle mulige andre typer støvler. Den store forskel fra almindelige støvler til eksempelvis sikkerhedsstøvler fra MASCOT er naturligvis den høje sikkerhed.

Sikkerhedsstøvler fra MASCOT

Sikkerhedsstøvlerne kan tage form som vandrestøvler, gummistøvler, træskostøvler, waders eller sågar de klassiske blundstone læderstøvler. Udviklingen af smart sikkerhedsfodtøj betyder, at mange flere sikrer fødderne mod uheld – og ikke kun på arbejdet. Det er også blevet relevant for mange at investere i et par sikkerhedsstøvler til privaten, for hvem ved hvornår uheldet er ude.

For mange mennesker er det en åbenbaring, hvor stort udvalget egentlig er. Rigtig mange bliver overrasket over, at de faktisk ikke behøver at gå på kompromis med deres egne ønsker til et par nye støvler, selvom om de også ønsker sømværn og tåkappe. De kan faktisk starte med at tage udgangspunkt i, hvilken sammenhæng støvlerne skal bruges i, eller hvilket design de godt kan lide, når de skal vælge sikkerhedsstøvler.

Unødvendigt at gå på kompromis

Det store udvalg i design og egenskaber betyder også, at håndværkere, der skal bruge fodtøjet i arbejdsøjemed kan vælge lige netop det, der matcher deres behov og branche. Det er ikke længere nødvendigt at gå på kompromis med hverken sko, sandaler eller støvler. Der findes næsten med garanti sikkerhedsstøvler, der kan matche almindelige fodtøj i udseende og specielt i komfort samt egenskaber samtidig med, at de holder fødderne godt varme selv i den hårdeste vinter. Du behøver ikke længere at gå rundt med dybfrosne fødder, hvis du ønsker at beskytte dig på byggepladsen, på gården, i skoven eller i haven om vinteren.

Piktogram S3Generelt er udviklingen i sikkerhedsfodtøj nået langt siden dengang, det var en plage og et nødvendigt onde at beskytte fødderne i visse arbejdssituationer. Nu om dage betyder udviklingen af nye materialer, at det ofte ikke er til hverken at se eller mærke, at der er tale om sikkerhedssko. Særligt om vinteren er det en kæmpe fordel, at man kan vælge at prioritere optimal foring og vandafvisende eller vandtætte egenskaber uden at være nødt til at skrue ned for sikkerhed og komfort. (Se efter sikkerhedsklasse S3, hvis du skal bruge sikkerhedsstøvler som kan klare vinteren.)

Nye typer af brugere

De nye muligheder betyder også, at mange, der ikke tidligere har spekuleret i sikkerhedsfodtøj, med fordel kan gøre det nu. Det har længe været forbeholdt de klassisk håndværksmæssige fag og måske fabriksansatte. Men nu kan det være relevant for en langt bredere vifte af brancher. Særligt folk der i deres arbejde færdes meget udendørs hele året i alle typer terræn har været mere eller mindre tvunget til at prioritere komfort og praktiske egenskaber over sikkerheden. Folk der arbejder på og ved vandet, på landet og generelt bare i naturen har været og er stadig afhængige af at kunne holde fødderne varme og tørre gennem en hel arbejdsdag. De har gennem de senere år fået langt bedre mulighed for også at tage forholdsregler i forhold til sikkerheden. Det kan også være, at det bare handler om, at man færdes i besværligt terræn, hvor det er rigtig godt at have beskyttelse om anklerne.

Undgå at skifte fodtøj i løbet af dagen

De helt rigtige sikkerhedsstøvler kan udrydde et behov for at skifte fodtøj mange gange i løbet af en arbejdsdag. Folk der arbejder udendørs i koldt vejr og jævnligt skal udføre opgaver, der kræver øget sikkerhed, kan være nødsaget til at skifte fodtøj flere gange om dagen, hvilket både er tidskrævende og også bare irriterende. Med sikkerhedsstøvler der kombinerer de beskyttende egenskaber med egenskaber fra gedigent vinterfodtøj, kan disse skift undgås, og man kan koncentrere sig om sit arbejde.

Hvis man vælger sikkerhedsstøvler fra én leverandør, kan man også bevare den samme stil hen over sæsoner. Her er eksempelvis matchende sikkerhedsstøvler, sikkerhedssko og sikkerhedssandaler fra MASCOT:

Optimal komfort hele året

I det hele taget betyder de mange muligheder inden for sikkerhedssko, sikkerhedssandaler og sikkerhedsstøvler, at du eller dine medarbejdere kan arbejde med optimal komfort hele året uanset, hvordan vejret er. Det er rigtig vigtigt, og det er faktisk et kæmpe skridt mod et godt og langt arbejdsliv. For hvis ikke fødderne har det godt, kan det lynhurtigt indvirke negativt på helbredet og kroppens generelle velbefindende. Det er naturligvis vigtigt at prioritere og fokusere på sikkerheden, men det er også en rigtig god idé også at være opmærksom på komforten, på støtte, stødabsorbering og åndbarhed.

Se efter piktogrammer når du køber sikkerhedsstøvler og bliv bevist om dine behov - her ses et udvalg af MASCOT piktogrammer for sikkerhedsfodtøj

Piktogrammer sikkerhedsfodtøj

Så næste gang der skal vælges nyt sikkerhedsfodtøj på arbejdspladsen, eller næste gang du får et behov for nye støvler hjem til haven, værkstedet, land- eller skovbruget, så dyk ned i det kæmpestore udvalg af sikkerhedsstøvler.